DET SKAL DU SE INDEN DU DØR – TOP 5 REJSEMÅL

Verden er et spændende sted. Der er så mange spændende steder i verden, og ingen af os når at se blot halvdelen af de fede steder, vi faktisk godt kunne tænke os. Alligevel er der altid steder, der rangere højere end andre, og vi har her lavet en lille top 5 rejse guide, til 5 steder vi synes du skal se inden du dør.  Vi har sat guiden op i fem punkter i en vilkårlig rækkefølge, med lidt forskellige seværdigheder, så der er noget for enhver smag.

Empire State Building

Empire-State-Building

New York, USA. En by som mange rigtig gerne vil besøge, og med god grund. The big apple, som byen også kaldes er den folkerigeste by i USA og er derfor også kendt som byen der aldrig sover. De fem bydele: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island er rammen om en storby med over 8 millioner indbyggere.

Empire State Building er en 381 meter høj skyskraber som blev bygget i 1931. De pågående 23 år, var bygningen den højeste i verden. Mange mennesker kender bygningen fra adskillige film, herunder King Kong især.

Man kan med elevator komme helt op i toppen af bygningen og se ud over hele byen, som er en rigtig fed oplevelse.

Når man alligevel er i New York, kan man tage rundt til mange af de andre seværdigheder som Central Park, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, 9/11 memorial med flere.

Safari i Sydafrika

safari

Safari er en af de mest spændende ferietyper du kan komme på, og jeg vil gerne anbefale at tage på safari i Sydafrika. Her er der rig mulighed for at se alskens dyreliv, man forbinder Afrika med på bedste og sikreste vis. Tager man på en tur til en af de store parker i Sydafrika hvor naturen er bevaret som fra før menneskenes indtagelse af landområder, vil man se flotte dyr og ville kunne udforske safari områderne både i en land rover, og til fods hvis man ønsker.

Hvis du er fan af dyr og flot natur, så skal du helt sikkert opleve en safari oplevelse i dit liv, det er en oplevelse man ikke lige glemmer.

Se et stort udvalg af rejser med safari i Afrika her.

Victoria Falls

victoria-falls

Nummer 3 på vores liste over ting, vi mener man skal se før man dør er denne gang af naturens oprindelse. Vandfaldet Victoria Falls er et enestående naturfænomen, som vi mener er alle undt at tage ned at besøge. Vandfaldet ligger lige på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, og er kendt som det mest spektakulære vandfald i verden.

Vandfaldet er rigtig stort og fylder i bredden 1,6 km. Faldet er på 128 meter. Det er opkaldt efter den daværende engelske dronning Victoria, da den første europæer der så vandfaldet i 1885 var engelske David Livingstone.

Machu Picchu

Machu-Picchu-Peru

I Peru finder du Machu Picchu. Det er en bevaret præ-columbiansk by som er placeret i 2000 meters højde, på et meget højt bjerg. Byen har eftersigende været beboet af Inkaerne, og der har været rigtig mange arkæologiske fund i området.

Man har anslået, efter fund at der kun har været ca. 750 mennesker der boede i byen og den hovedsagligt har været hjemby for inka-ledere og andre højtstående adelsfolk.

Efter dens spanske erobring af Colombia, blev byen glemt og blev ikke længere brugt, nok fordi der ikke var brug for en by til højtstående inkaer, når spanierne regerede.  I nyere tid, blev byen opdaget i 1911 af Hiram Bingham fra Yale University, der skrev en del bøger og artikler om Machu Picchu, hvor Lost City, som var en titel på en af bøgerne, gik hen og blev en kæmpe bestseller.

Den kinesiske mur

den-kinesiske-mur

Den 5. og sidste seværdighed på vores liste er den kinesiske mur. Den er et kompleks af spredte, og ekstremt lange bygningsværker, bygget af hovedsagligt jord og sten. Det er imponerende, hvordan bygningen af sådan en stor mur har fundet sted, for så mange år siden. Den blev eftersigende bygget mellem det 13. århundrede og det 16. århundrede, og derfor har det ikke været mange maskiner der har kunne hjælpe kineserne med at bygge den. Den blev bygget under Ming dynastiet for at holde plyndringer ude, især fra stammer fra Mongoliet og Tyrkiet der dengang var Kinas største fjender.
Mange dele af muren er forsvundet i dag, men det der står tilbage er fredet.

Her har vi givet eksempler på 5 forskellige seværdigheder, du skal se inden du dør. Der er rigtig mange at tage fat på, og man kan hurtigt jagte seværdigheder i verden hele livet. Det er spændende at tage rundt så mange forskellige steder i verden, og se hvordan andre kulturer fungerer. Vi har forsøgt at tage ting med fra forskellige verdensdele, så man får set så meget forskelligt som muligt. Jagter du nogen af dem, vil vi ønske held og lykke.

Pin It

Related Posts