Skal du renovere badeværelse, skal du være opmærksom på, at det er noget af det allersværeste at renovere. Når du renovere vådrum er der mange forholdsregler man bør tage inden man går i gang. I første omgang er det rigtig vigtigt at du vælger materialer, der er både slidstærke, praktiske og smukke. Det er også en fordel, hvis det materiale du vælger til dit gulv, er smudsafvisende, så det ikke bliver for hurtigt beskidt.
Vinyl er en klassiker
Vinyl er et materiale, som er brugt til både vægge og gulve i vådrum i mange år. Materialet er meget holdbart og det er meget elastisk, hvilket sikrer at det ikke revner, når det med tiden får sat sig. Vinyl er et meget billigt materiale og det kan nemt holde sig flot i længere end 10 år. Der er også den fordel ved vinyl at det fås i relativt mange forskellige farver og designs. Det er ikke noget problem at få vinyl til at se flot og eksklusivt ud, hvis du blot kombinerer det med de rette materialer. Når du arbejder med vinyl, er det blot vigtigt at huske på, at det skal være GVK-godkendt.
Prøv epoxy på badeværelsesgulvet
Epoxy, der også kaldes erathangummi har været brugt som industrigulve i flere årtier. Det er på det seneste blevet rigtig populært hos boligejere, som ønsker et meget slidstærkt og blankt gulv. Epoxy fås i rigtig mange forskellige farver og er relativt nemt at vedligeholde. Fordelen ved et epoxy gulv er også at det kan lægges oven på en eventuel eksisterende gulvbelægning. Hvis du vil lægge epoxy i dit badeværelse, skal du være opmærksom på, at det i flydende form er farligt at få på huden, så det er bedst at gøre brug af en professionel.
Et råt look med beton
Beton har den seneste tid vundet stærkt indpas og det bliver ofte brugt i indretningen i dag. Hvor det før var noget, der lå under gulvet, bruges det i dag ofte som både vægge og gulve. Beton er et meget slidstærkt materiale, hvis der opstår revner i gulvet, kan det dog være svært at reparere. Et betongulv er rigtig flot og det kan have flere forskellige udtryk. Det kan både være helt blankt, men også helt mat, det afhænger blot af den overfladebehandling du benytter dig af.
Fliser giver mange muligheder
Hvis du er mere til fliser, har du også her et hav af muligheder at vælge i mellem. De fås i rigtig mange flotte og smukke farver med flere forskellige strukturer. Vil du lægge et flisegulv så vær opmærksom på, at dit valg af størrelse kan have stor betydning for det færdige resultat. Har du et mindre badeværelse bør du vælge en lidt større gulvflise, da den automatisk vil gøre at dit badeværelse syner større. Har du et meget lille badeværelse, bør den dog ikke være for stor, da du kan få problemer med at få badeværelsesflisen til at kunne være der i sin fulde størrelse hele vejen rundt. Når du skal lægge gulvfliser, skal du være opmærksom på at sørge for, at underlaget er helt plan, har der større ujævnheder bør du starte ud med selvnivellerende gulvspartel. Når det er tørret, er underlaget helt plan og din gulvflise vil komme til at ligge pænt. Til formålet bør du også anskaffe dig materialer som fugesnor, tandspartel og fliseklæber. Efterfølgende skal alle mellemrum fyldes grundigt ud med fugemasse. Den påføres nemmest diagonalt hen over fugerne. Til sidst kan du vaske overskydende fugemasse af og polere det færdige flisegulv.
Det bør du plante i din have, hvis du har eller vil undgå allergi Next Post:
En smuk krop til billige penge