Film

Livet Bør Leves som en God Familiefilm

Folk har meget forskellige idéer om, hvordan man bør leve sit liv. Hvis du spørger naboen der bor til højre for dig, vil han have én mening, mens naboen til den anden side vil have en helt anden. Der er også diverse organisationer og religioner, der gør alt hvad de kan, for at fortælle deres version af tingene. Det kan være svært at finde rundt i, specielt fordi det ofte er ilde set, ikke at være helt skråsikker på det. Virkeligheden er, at alle går rundt med usikkerheder omkring, hvordan livet skal leves, men at ingen tør vise det. Hvis man viser usikkerhed, så prikker man til andres frygt, og de løber skrigende væk. Når religionerne eller alle de kult-lignende organisationer får nys om, at du vakler, så hopper de på dig som sultne hunde. Men hvad skal man så gøre?

I min erfaring, så er der en vis sammenhæng imellem alt det, som vi ved er ”godt” her i livet. Tænk over det: der sker rigtigt mange ting i dit liv, som du ved er ”godt”, uden at nogen har været nødt til at fortælle dig, det hænger sådan sammen. De er samtidig ting, som ingen ville kunne overbevise dig om ikke er gode: for du kan mærke det helt ind i sjælen. Når nu der er denne uforklarlige aura af godhed omkring visse ting, så kan vi bruge vores intuition til at finde den gode måde at leve på også.

Det der føltes naturligt for mig var, at kigge på et godt levet liv, som jeg ser på en god familiefilm. En film som hele familien kan nyde at se, har nemlig overordnet set alle de elementer, som må siges at være gode at have i et liv. Der er nogle op- og nedturer, men på intet tidspunkt præsenteres man for noget, som ikke er til at holde ud, og alt bliver rundet pænt af. Samtidig er en familiefilm underholdende for alle, hvilket betyder at alle kan være enige om, at filmen har været god. Sådan mener jeg også at et godt liv bør være. Du, der spiller hovedrollen i dit liv, skal vide at livet er godt, men det samme skal alle dem, der observerer dit liv. Hvis det mindste barn græder over filmen, eller de voksne keder sig, jamen så er det ikke en god familiefilm: der er medlemmer af familien, som den ikke er rettet ordentligt imod. En god familiefilm er i perfekt balance, ligesom det perfekte liv.

Så hver gang du gør noget, så overvej om det passer ind i en god familiefilm. Hvis du lige hurtigt skal ud om vinteren, og overvejer om du kan nøjes med at tage klipklapper på frem for at bruge tiden på at hoppe i dine vinterstøvler, så stop op og spørg hvordan det ville virke på film. Ville det ikke være et dårligt eksempel, at sætte for de yngste seere? Ville alle ikke nyde bedre af, at du ikke var utålmodig, men i stedet gjorde det der var bedst i hver enkelt situation?

Pin It

Related Posts