Frygt

Frygt Holder Dig Altid Tilbage – Spørgsmålet er Hvor Meget

Når folk hører om de ting jeg går rundt og gør i mit liv, lytter de altid med spænding. De elsker mine historier om rejser ind i fjerne jungler, mine konstante møder med spændende fremmede mennesker, og mine eksperimenter i ekstrem sport som surfing og faldskærmsudspring. De sidder helt ude på kanten af stolen, og drømmer sig ind i mine eventyr. Jeg fortæller ikke de historier for at ”blære mig”: jeg gør det, fordi vi alle nyder at tale om vores minder. Samtidig er det en del af min historie, og derfor en del af min identitet: når vi fortæller folk om vores fortid, får de et bedre indtryk af, hvem vi er som mennesker. Det hjælper selvfølgeligt også, at det virker til de får noget ud af historierne, og selv stiller flere spørgsmål.

Men noget jeg har lagt mærke til er, at selvom de nyder at placere sig selv i disse historier i deres fantasi, så er det ikke noget de overhovedet overvejer at kaste sig ud i i virkeligheden. Det virker fuldstændigt urealistisk for dem, at de selv kunne opleve lignende ting og gøre deres egne liv til eventyr fyldt med spænding og udfordringer. Når jeg spørger hvorfor, så bringer de altid op, at det er fordi det er for skræmmende. De har en idé om, at de har en følelse af frygt, som er fuldstændigt fremmed for mig. Jeg tror de tænker på mig som en eller anden genetisk freak af en eventyrer, så ikke mærker frygt overhovedet. Men det er ikke tilfældet!

Jeg mærker også frygt, og det er en god ting. Ser du, frygt er naturens måde at beskytte os imod ting der er potentielt farlige. Det er frygt der gør, at jeg dobbelttjekker min faldskærm før jeg springer ud af flyet. Det er frygt der gør, at jeg undersøger tingene ordentligt før jeg besøger et nyt land. Det er frygt der får mig til at se alle chinos igennem, før jeg skal på en ekspedition i junglen. Frygt holder os altid tilbage – spørgsmålet er hvor meget.

Det er med frygt, som det er med alt andet: det er sundt i de rette doser, men for meget eller for lidt er noget skidt. Spørg dig selv, om den mængde frygt er i en sådan balance, at du får mest muligt ud af livet. De fleste i Danmark har ikke for lidt frygt: de lider af alt for meget frygt. Du er i stand til langt mere end du tror: bare tag bukserne på, og kom ud i verden! Den bedste måde at kalibrere din følelse af frygt på, er ved at udfordre følelsen og gøre ting, der virker skræmmende. Du vil hurtigt finde ud af, at meget af den frygt du går rundt med, er baseret på uvidenhed og ikke fakta.

Pin It

Related Posts