At plante en hæk kræver for det første en ordentlig opgravning af den gamle hæk. Det er simpelthen super vigtigt at man her får hele roden med op og dermed også alle de små rødder som sagtens kan gemme sig blandt alt jorden. Så først når du har gjort det kan du plante din indkøbte nye hæk, men ved du så hvilken hæk du gerne vil have til at omkredse din have, ja det er jo et helt andet spørgsmål.
Jeg vil hjælpe dig lidt på vej ved at nævne nogle forskellige muligheder som jeg mener står godt til vores danske natur.
Rhododendronen
Jeg ved godt at det er lidt atypisk et valg til en hæk, men det er heller ikke meningen at Rhododendronen skal gå hele vejen rundt om dit hus som en traditionel hæk, men den skal derimod bruges ud mod vejen hvor den ikke kun står flot men også dækker rigtig godt af så der ikke er nogen der kan se igennem den.
Rhododendronen giver på denne måde et ekstraordinært look udadtil og en dejlig aflukkethed indadtil da de fleste af os gerne vil have privatliv hjemme i vores haver.
Fjellribs
En anden hæk jeg synes giver et super unikt look er Fjellribsen som dækker fantastisk godt med dens lange ”hår”. Det er dermed også en hæk som man sagtens kan nyde at sidde og se på da den simpelthen svajer så fint i vinden.
Fjellribsen er en rigtig kompakt hæk og du kan være sikker på at der ikke er nogen der kommer til at kunne kigge igennem den, da de lange ”hår” arme dækker så fint, både ud mod vejen og ind imod haven.
Liguster hækken
Liguster hækken er jo den helt klassiske udgave som altid står så utroligt flot med sin meget grønne farve. Enhver have vil give et godt udtryk ud ad til ved denne meget smukke hæk. Men med denne hæk skal du være en ferm havemand da den ikke er særlig pæn som langhåret. Så hvis du ikke gider at klippe hæk så tit er det ikke denne model du skal gå efter.
Det gode ved Liguster hækken er dog at det er en hæk der står flot til enhver have, så med denne model skal du ikke bekymre dig over om den vil passe ind hos dig.
Bøg lette buske
Med den lette bøg busk får du en super flot hæk som virkelig giver din have en god kontrast til det lysegrønne sommer græs og er derfor et rigtigt godt supplement til en meget blomsterfuld have. Den lette bøg er dog ikke den mest kompakte hæk og vil derfor ikke være fuldstændig dækkende som de tre andre jeg har introduceret her, men jeg vil sige at man virkelig skal ville kigge igennem for at kunne se noget!
Bøgen er generelt en meget brugt sort inden for hække og ser også utrolig godt ud og skal ikke klippes så ofte som eksempelvis liguster hækken.
Jeg håber at jeg med denne artikel har åbnet dine øjne for nogle af de forskellige hække der findes men husk at der findes mange flere som det også kan være at du skal kigge på inden du beslutter dig for noget.
Det vigtigste er stadig at du sørger for at den gamle hæk er kommet op før du planter den nye og her er det selvfølgelig en rigtig god ide at købe et gåsenet som du sætter fast på nogle små pinde så hækken kan vokse sig rigtig flot og lige op af det. Det er i hvert fald den bedste måde at sikrer sig at hækken er lige fra starten af.
IDEER TIL DRENGEVÆRELSET – SÅDAN GØR DU VÆRELSET FEDT Next Post:
HUSKELISTE TIL INVESTERING I ERHVERVSEJENDOMME