Sådan får du flot glød i ansigtet og en pænere hud

De fleste af os drømmer en flot og smuk hud – gerne med ungdommelig glød som prikken over i’et. Men hvad bør man egentligt gøre, hvis målet er en flottere og sundere hud? Læs med her.

Man bør aldrig gå i panik, hvis man oplever en smule uren hud periodevis eller er begyndt at få en smule rynker, i takt med at man bliver ældre. Begge dele er helt naturlige og umulige at undgå.

Men! Der kan være stor forskel på, hvordan man ældes og hvordan din hud tager sig ud. Og gode vaner nu, vil også bevirke, at du ældes med mere ynde. Derfor giver det god mening at huske på, hvad du aktivt kan gøre for at holde huden flot og sund.

 

Fjern make-up dagligt

Dit ansigt bør vaskes fri for både make-up og dagens skidt og snavs hver eneste dag, før du lægger dig til at sove. Dagen bør faktisk også starte med at rense ansigtet – eftersom man samler støv, sved og døde hudceller i ansigtshuden natten over.

Når du fjerner make-up og holder dit ansigt rent, undgår du at porerne stopper til. Det er vigtigt, hvis du gerne vil undgå uren hud.

Hold håret rent

Man tænker måske ikke altid over det, men har du fedtet hår, kan du nemt overføre skidt og snavs fra bl.a. voks og styling-produkter til huden på dit ansigt. Sørg derfor også for at holde håret rent.

 

Pres ikke din bumser

Mange af os elsker at pille! Men vi gør os selv en bjørnetjeneste, når vi presser bumser. Vores fingre fører nemlig oftest bakterier ind i huden ved bumsen, hvilket blot skaber irritation og potentielt betændelse i området. Det fører til mere rødme – ja, måske endda ardannelse.

Skal du absolut presse en bums ud, så brug at desinficeret værktøj, der er designet til opgaven eller tag som minimum helt rene handsker på fingrene.

Brug gode hudplejeprodukter

Gode hudplejeprodukter kan gøre en stor forskel. De er med til at sikre en sund hud, som tager sig flot ud.

Brug gode renseprodukter til at holde huden ren og suppler hertil med serum og fugtighedscreme til ansigtet.

Renseprodukterne er med til at holde din hud ren, mens serum og fugtighedscreme bidrager med fugt og ingredienser, der ofte består af vitaminer og blødgørende pleje. Serum og creme er derfor med til at holde huden sund, elastisk og give den glød – hvilket er meget sjovere end tør og grå hud.  

Husk at bruge solcreme

Selvom D-vitaminer er godt for os og sommeren er manges yndlingssæson, kan solen også byde på negative aspekter. Et af dem er det faktum, at solens stråler er hårde for huden og kan fremskynde dannelsen af rynker. Derfor er det altid anbefalet at bruge en god solcreme, når UV-indekset er højere. En god tommelfingerregel er at bruge solcreme fra april til september, så du er dækket ind forår og sommer.

Spis sundt

Selvom det ofte er misforstået, at uren hud skulle stamme fra dårlig kost, så er der ingen tvivl om, at din krop har det bedre, når den får god og varieret næring.  Væske er her også afgørende får at holde kroppens største organ, huden, hydreret og flot.

Dyrk motion

Motion og træning kan faktisk have positiv indflydelse på ikke bare kroppen, men også din hud. Motion reducerer f.eks. stress, som man ved kan påvirke hormonproduktionen og medføre uren hud, ligesom det øger blodcirkulationen, så huden bliver gennem-iltet og får næring.

Pas på rygning

Rygning er ikke godt for noget. Og heller ikke din hud. Rygning fører til en tyndere hud med reduktion i dannelsen af bindevævet kollagen. Huden ældes hurtigere end normalt og får et gråt skær fra nedsat blodcirkulation.

Pin It

Related Posts