Et magasin om det, der ændrer sigDansk perspektiv. Åbent udsyn.Søg ↗
ANYMORE↗

Verden står ikke stille.

Det skal du kende

Forbrugertilliden falder i november – men tallet skal læses med omtanke

Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator går fra -17,2 til -19,3. Faldet på 2,1 point er dog mindre end den ændring, der normalt skal til, før et månedsudsving vurderes statistisk sikkert.

Af Anymore-redaktionen · · 3 min. læsning

En person gennemgår kvitteringer og noter ved et bord hjemme i dagslys

Illustration: Anymore · AI-genereret, generisk hjemmesituation om privatøkonomi; personen og papirerne er fiktive.

Forbrugertilliden i Danmark faldt i november til minus 19,3 fra minus 17,2 måneden før, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Målingen peger på et mere negativt syn på økonomien, men størrelsen af månedsfaldet kræver en vigtig fodnote: Statistikken vurderer normalt først en ændring som statistisk sikker, når den er større end 5 point.

Det gør ikke målingen ligegyldig. Den viser, hvordan forbrugerne ser på deres økonomi og landets økonomiske situation lige nu og det kommende år. Men den er ikke i sig selv et mål for, hvor meget en bestemt familie har tilbage på kontoen, eller for den faktiske prisudvikling.

Hvad ligger bag minus 19,3?

Indikatoren er et gennemsnit af nettosvar på fem spørgsmål om den personlige økonomi, Danmarks økonomi og lysten til at købe større forbrugsgoder. Nettotallet samler positive og negative vurderinger; det er altså ikke en procentdel af danskerne, der har svaret på én bestemt måde.

Tre af de fem delindikatorer gik tilbage fra oktober. Den største bevægelse gjaldt vurderingen af familiens økonomi sammenlignet med for et år siden: Her faldt nettotallet fra minus 11,1 til minus 15,1. Synet på Danmarks økonomi nu sammenlignet med sidste år faldt fra minus 27,8 til minus 31,7.

Forventningen til familiens egen økonomi om et år var derimod næsten uændret: minus 6,1 mod minus 5,9 i oktober. Det er en forskel mellem den aktuelle oplevelse og forventningen til egen situation fremover, som forsvinder, hvis man kun hæfter sig ved overskriften.

En måling – ikke en facitliste for budgettet

Danmarks Statistik oplyser, at undersøgelsen gennemføres i første halvdel af måneden blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 16 og 74 år via telefon og internet. En månedsændring skal normalt være over 5 point for at være statistisk sikker. Novemberfaldet på 2,1 point ligger under den grænse, så det bør ikke alene læses som et sikkert, markant skift i danskernes økonomiske humør.

For større forbrugsgoder som tv og vaskemaskiner ligger indikatoren på minus 15,1 – omtrent på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder. Samtidig vurderer forbrugerne fortsat, at priserne er højere end for et år siden. Det beskriver forventninger og oplevelser i undersøgelsen; de faktiske prisændringer må læses i forbrugerprisindekset.

Vil man følge udviklingen, er næste måling mere oplysende end at drage store konklusioner af en enkelt måned. For den enkelte husholdning siger egne indtægter, faste udgifter og opsparing stadig mere om råderummet end et samlet nationalt indeks. Danmarks Statistik offentliggjorde novembertallene 20. november 2026.

Kilder og videre læsning

Artiklen bygger på følgende kilder. Oplysninger om tilbud og tilgængelighed kan ændre sig.

Har du fundet en fejl?

Læs også