DMI: Færre frostdøgn gør ikke nødvendigvis vintervejene lettere at passe

Danmark bevæger sig mod vintre med færre frostdøgn, men det betyder ikke automatisk mindre arbejde med vejene. Det fremhæver DMI i forbindelse med den nye rapport Klimastatus 2026.

Frostens tilbagegang fortsætter

Ifølge DMI lå det årlige gennemsnit over 100 frostdøgn i perioden 1874–1903. For 1997–2026 ligger det under 70. Ved århundredets slutning ventes omkring 47 om året i et mellemhøjt udledningsscenarie. Det sidste tal er en fremskrivning under bestemte forudsætninger, ikke en vejrudsigt for den kommende vinter.

Vand og nul grader er en vigtig kombination

DMI beskriver fremtidens vinter som mere regnfuld og mindre præget af sne og frost. Vand kan trænge ned i asfaltens revner. Når det fryser og udvider sig, kan det skade belægningen. Derfor har skiftene mellem frost og tø betydning, selv om det samlede antal frostdøgn falder.

For vejmyndighederne handler tilpasningen dermed både om temperatur og vand. DMI peger på Klimaatlas som et fælles datagrundlag for planlægning, mens konkrete vejløsninger kræver yderligere vurdering.

Illustrationen viser et generisk vejmotiv med frost og vand, ikke en dokumentation af et bestemt vejrfænomen eller en konkret vejskade.