124.000 danskere står mellem børn og plejekrævende forældre
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik sætter tal på danskere med børn under 15 år og en forælder med registreret plejebehov – og viser et nuanceret billede af arbejdslivet.
Af Anymore-redaktionen · · 3 min. læsning

Illustration: Anymore · AI-genereret, fiktiv familiescene; viser ikke personer fra analysen.
Danmarks Statistik har for første gang sat et dansk tal på det såkaldte sandwichsegment: mennesker, der både har mindst ét barn under 15 år og mindst én plejekrævende forælder. Analysen opgør gruppen til 124.000 personer i 2024. 95 procent var mellem 30 og 59 år.
Beskæftigelsen i gruppen ligger tæt på niveauet for andre på samme alder. Til gengæld havde en lidt større andel længerevarende sygefravær. Tallene beskriver et øjebliksbillede og kan ikke i sig selv forklare, hvorfor forskellene opstår.
Sådan er gruppen talt op
I analysen tæller en forælder som plejekrævende, hvis vedkommende i 2024 modtog hjemmesygepleje eller var visiteret til hjemmehjælp. Barnet skal være under 15 år, og den plejekrævende forælder skal bo i Danmark.
Det er en registerbaseret afgrænsning af et muligt omsorgspres – ikke en måling af, hvor mange timer de voksne børn faktisk hjælper deres forældre. Analysen omfatter heller ikke alle, der støtter en bonusforælder, svigerforælder eller ældre uden registreret forældrerelation. Danmarks Statistik peger selv på, at afgrænsningen derfor ikke indfanger hele den uformelle omsorg.
Beskæftigelsen ligger tæt på sammenligningsgrupperne
Blandt 30-59-årige i sandwichsegmentet var 87 procent i beskæftigelse i 2024. Til sammenligning var andelen 85 procent blandt alle 30-59-årige og 89 procent blandt personer med børn under 15 år. Sammenligningen er aldersstandardiseret, så gruppernes forskellige aldersfordeling er taget i betragtning.
Det er et mere nuanceret billede end forestillingen om, at et dobbelt omsorgsansvar automatisk betyder en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallene siger dog ikke noget om den enkeltes arbejdstid, belastning eller behov for fleksibilitet.
Lidt flere havde længerevarende sygefravær
Analysen finder samtidig længerevarende sygefravær fra beskæftigelse eller ledighed hos 3,6 procent i sandwichsegmentet. Det var 3,3 procent blandt alle 30-59-årige og 3,1 procent blandt personer med børn under 15 år, når der igen er justeret for alder.
Danmarks Statistik understreger, at analysens resultater er beskrivende og ikke kan tolkes som årsagssammenhænge. Man kan derfor ikke ud fra opgørelsen konkludere, at omsorgsansvaret i sig selv har ført til sygefravær.
Et vigtigt forbehold ved de 124.000
Tallet handler om personer, der kan identificeres i registrene med både et barn under 15 år og en juridisk forælder med et registreret plejebehov. Det er ikke et samlet mål for alle danske pårørende eller for den faktiske mængde omsorg i familierne.
Analysen bygger på data for 2024 og blev offentliggjort 19. november 2026. Den giver dermed et aktuelt dansk udgangspunkt for at tale om gruppen, men ikke en individuel vurdering af familiernes hverdag.
Kilder og videre læsning
Artiklen bygger på følgende kilder. Oplysninger om tilbud og tilgængelighed kan ændre sig.
- Danmarks Statistik: Sandwichsegmentets beskæftigelse og sygefravær ↗
- Danmarks Statistik: Trods både børn og plejekrævende forældre arbejder sandwichsegmentet lige så meget som andre ↗
