Du har jo nok hørt, at Danmark flere gange er blevet kåret til ”Verdens Lykkeligste Land”, og altid er at finde i Top 5. Men det er interessant at dykke dybere ned i disse årlige undersøgelser, og virkeligt kigge tallene efter i detaljen. Det viser sig nemlig, at der er en uheldig tendens i Danmark til, at folk bliver mindre lykkelige, efterhånden som de bliver ældre.
Folk starter på deres lykkeligste, når de er børn. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse: masser af fritid og minimalt ansvar. Når de rammer teenageårene ser vi et stærkt dyk, der nok har at gøre med alle de ting, der følger med puberteten. De unge går fra at være små og uskyldige børn uden bekymringer, og til langsomt at træde ind i den forvirrende og pressede voksenverden, samtidig med at hormonerne går amok og fokus på ens selvværd begynder at melde sig. Efter denne pressede periode, kommer den gennemsnitlige dansker dog godt og grundigt ovenpå igen, og lever et meget lykkeligt liv. År efter år begynder tallet for den oplevede lykke dog at falde: det er som om, at folk bliver mindre lykkelige med tiden.
Ved at tage fat i de ældre mennesker der ikke følger denne nedadgående tendens, kan man finde ud af hvad der skal til for, at bibeholde lykken senere hen i livet. Det viser sig, at hemmeligheden er at undlade at blive helt grå og kedelig. Selvfølgeligt har man et vist ansvar som voksen, og man kan ikke bare rende rundt og gøre hvad man har lyst til. Men de ældre der bibeholdt deres livsglæde var dem, der i små perioder – nærmest en slags ”bobler” – tillod sig selv at smide hæmningerne og opføre sig som et barn igen. Det var ofte noget de fandt let at gøre, når de tilbragte tid sammen med venner og familie, som de var vokset op sammen med. Alle de fælles barndomsminder gjorde det mulige mentalt at rejse tilbage til dengang, og for et øjeblik glemme at man var voksen og skulle leve op til samfundets forventninger omkring ens opførsel i den alder.
Boblende umodenhed er altså hemmeligheden bag et smilende voksenliv. Vi har det med at tage alting for seriøst hele tiden, og det er på ingen måde holdbart. Det er vigtigt at vi af og til stopper op og giver os selv lov til at lege. Du har måske hørt udtrykket ”Mænd bliver aldrig voksne – deres legetøj bliver bare dyrere!” – og det er i sandhed tilfældet, med de ældre mænd der bryder tendensen til mindre lykke. I stedet for en legetøjsbil er det en vaskeægte Ford Transit, og de er ligeså spændte og lykkelige over deres køb, som de som børn var da de åbnede en gave med legetøj juleaften.
Træt af kedelige ønskesedler? Få inspiration her! Next Post:
5 tips til at undgå problemer med vandrestøvler