Jeg har altid været en stolt mand. I hvert fald så længe jeg kan huske: det strækker sig helt tilbage til barndommen. Hvis jeg havde en psykolog, ville hun nok konkludere, at det skyldtes min far. Det giver også god mening: min far havde altid høje forventninger til mig, og jeg lagde altid en dyd i, at opfylde forventningerne til punkt og prikke. Jeg var stolt, når min far var stolt, og jeg kæmpede hver dag for, at han skulle vise mig den anerkendelse, jeg sådan havde brug for.

Det var både godt og skidt. Det betød at jeg klarede mig rigtigt godt i skolen, og arbejdede rigtigt hårdt da jeg kom ud på arbejdsmarkedet. Jeg gjorde aldrig noget halvt, og fandt altid en måde at bidrage med den lille smule ekstra, der gør forskellen på “godt nok” og til “fantastisk”. Det har åbnet rigtigt mange døre i mit liv, og jeg ville ikke have været hvor jeg er i dag, hvis det ikke havde været for min stolthed. Så mange tak for det, far! Mange mænd og kvinder i dag, ville se på din tilgang til børneopdragelse med rynkede øjenbryn. Det er da heller ikke en tilgang, jeg selv vil kopiere med mine egne børn. Men til syvende og sidst, så har det gjort mig til den mand jeg er i dag, og for det, er jeg evigt taknemlig.

Så hvorfor ikke opdrage min børn på den samme måde? Der er flere grunde, og de holder allesammen. For det første lever vi i en anden tid: jeg voksede op med de gammeldags værdier, og det hjalp mig i datidens samfund. I moderne tid, tror jeg ikke det er de rigtige værdier: de vil ikke åbne de samme døre, og tankegangen vil være for indelukket til at følge med i den rivende udvikling. Den vigtigste grund er dog, at jeg ikke tror at alle børn vil kunne klare det. Der var andre børn jeg voksede op med, der havde forældre der var mindst ligeså skrappe, og havde de samme høje forventninger. Men i stedet for at blive styrket af disse, og få et fantastisk liv, knækkede de under presset, og har siddet fast lige siden. Jeg tror ikke min far var bedre til at justere presset: jeg tror det var rent held, at jeg kunne holde til det. Jeg har ikke tænkt mig at gamble sådan med mine egne børn: så hellere være lidt for blød, men få alle med.

En anden vigtig ting er, at min stolthed også har kostet mig dyrt flere gange. Mest fordi det har været en slags misforstået stolthed. Eksempelvis var jeg for stolt til overhovedet at overveje at købe en brugt bil: jeg havde på en eller anden måde bildt mig selv ind, at en “rigtig mand” køber bil fra ny. Det kræver kun et hurtigt pristjek af brugte biler, at se hvor tosset det er. En rigtig mand er ikke en, der lader sig kontrollere af reklamerne: nej, han tager det fornuftige valg, og køber bilen brugt.

Related Posts