5 tips til at undgå problemer med vandrestøvler

Det betaler sig altid at bruge tid på at finde et par gode vandrestøvler. Problemer med fodtøjet giver en rigtig dårlig forudsætning for en behagelig og fantastisk vandretur. Vabler, ømme fødder og trætte ankler er nemlig, til ingens overraskelse, en temmelig dårlig kombination med en vellykket spadseretur gennem smukt landskab, der burde nydes fuldt ud. At finde et par gode vandrestøvler er dog ikke så svært, som nogle kan få det til at lyde. Følger du de 5 nedenstående tips, så er du allerede godt på vej til at finde dine fødders nye bedste vandrevenner.

 

  1. Pasform
    At fodtøjet har en god pasform, er det vigtigste at have fuldstændig styr på. Her er et par regler, der kan hjælpe dig med at sikre, at de har en god pasform:
  • Sørg for længden er passende. Det skal være muligt at have en fingers bredde mellem tæerne og indersiden af tåkappen
  • Sørg for bredden er stor nok. Støvlen må ikke klemme på ubehagelig vis nogle steder
  • Sørg for at støvlen sidder ordentligt fast omkring hælen. Ellers er dette en garanti for, at der vil opstå vabler

Husk at det kun er dig, der kan mærke, om de har en god pasform. Ekspedienten kan heller ikke, uanset hvor mange regler der følges.

 

  1. Ankelstøtte eller ikke
    Det vil muligvis være en god ide at have fokus på at købe et par støvler med god ankelstøtte, hvis du:
  • Har svage ankler, idet du måske tidligere har brækket dem
  • Skal gå i et svært og hårdt terræn
  • Skal gå i en længere periode
  • Har en tung opbakning, som du skal bære rundt på

En god huskeregel ift. at finde vandrestøvler med en god ankelstøtte er, at jo stivere skaftet er, des mere støtte får du. Endvidere er det vigtigt altid at snøre fodtøjet hele vejen op for at opnå den maksimale støtte.

 

  1. Gore-Tex eller ej
    Dette er nok mest en smagssag. Der er både fordele og ulemper ved at vælge støvler med Gore-Tex. Gore-Tex gør, at støvlen er både åndbar og vandtæt. Omvendt er støvler med Gore-Tex også meget varme, så de passer ikke altid til alt slags vejr.
  2. Hvornår de skal købes
    Et godt tip er at købe nyt fodtøj sidst på dagen. På dette tidspunkt er dine fødder størst og derfor har du her det bedste grundlag for at finde et par, der passer perfekt. Endvidere er det en god ide at shoppe efter støvler et sted, hvor de har mange forskellige slags. På den måde har du mange at vælge imellem, og du kan på den måde afprøve og mærke, hvad der passer bedst til dig og dine fødder.
  3. Vandresokker
    For at minimere chancerne for vabler kan det være en god ide at investere i et par gode sokker. Dog uden sømme, så de ikke irriterer foden på anden vis.

 

Vi ønsker dig held og lykke med at finde nyt behageligt fodtøj. Husk at det er en rigtig god ide at gå dem til, før du drager ud på nye vandreeventyr. Rigtig god fornøjelse.

Pin It

Related Posts